Øjenlaseroperation eller linsebehandling?

Det er rigtig svært at leve med, hvis man på den ene eller anden måde ikke kan se ordentligt. Det kan være dybt frustrerende, ikke at kunne se ting tæt på, se ting langt væk eller at man oplever at ens syn bliver sløret eller man får spændingshovedpine. Her bør man i høj grad overveje, om ikke man skal gøre noget mere permanent ved det. 

Der findes forskellige behandlinger til øjnene, heriblandt øjenlaseroperationer og linsebehandlinger. De forskellige typer har hver deres forcer, og bruges til forskellige behandlinger - det vil jeg komme nærmere ind på nedenfor.

Øjenlaseroperationer

Øjenlaseroperationer er den mest udbredte form for øjenoperationer, og det er især unge mennesker der vælger denne løsning. Det gør de gerne, fordi de oftere end de ældre bliver trætte af dyre og besværlige briller og linser, og fordi de ofte kan få studierabat på deres operation.

Øjenlaserbehandlinger er især brugt til at udbedre nærsynethed eller langsynethed, og kan også hjælpe på visse mindre bygningsfejl. Det foregår ofte ved, at man skærer en lille flap i øjet, hvorigennem man sliber på hornhinden med en laser. Med laseren udbedrer man den synsfejl som man lider under, hvorefter man bør kunne se perfekt. Under selve indgrebet vil dine øjne være bedøvet af nogle smertestillende dråber, så du ikke mærker noget under selve operationen. De næste mange uger vil du blive bedt om dagligt at dryppe dine øjne, og allerede dagen efter din operation, vil dit syn forbedres væsentligt. Det vil være en god idé at medbringe solbriller til klinikken, da dine øjne vil være meget lysfølsomme efter operationen.

Linsebehandlinger

Linsebehandlinger bruges især til at udbedre grå stær, alderssyn og større bygningsfejl, hvor en normal øjenlaseroperation ikke er tilstrækkelig. Ved en linseoperation skæres ligeledes en lille flap i øjet, hvorefter øjets uklare og syge linse knuses ved hjælp af ultralyd, hvorefter den tages ud af øjet, og erstattes med en klar linse i plastik eller akryl. Ofte vil flappen være så lille, at man ikke behøver at sy hullet sammen efterfølgende, og du kan da tage hjem umiddelbart efter din operation. Denne behandling tager naturligvis lidt længere tid end øjenlaseroperationen, og er også noget mere omfattende. Der er også større chance for komplikationer og problemer, da man indsætter et fremmedlegeme i øjet, i stedet for bare at justere på den naturlige linse.

Jeg håber, at du har fået en større forståelse for de forskellige typer af øjenoperationer, og har fået et klarere billede af, hvilken type der passer dig bedst.