Er en sprogrejse noget for dig?

Fly fyldt med sprogrejsende

De fleste begynder, eller er allerede begyndt, på denne tid af året, at overveje hvordan sommerferien skal tilbringes. Hvis du ikke allerede har planer for sommerferien, så kan du overveje at tage på sprogrejse. Der er flere gode grunde til at tage på sprogrejse, men det afhænger også af din personlighed. Nedenfor kan du se om du er typen, der absolut burde tage på sprogrejse:

Kan du lide at møde nye mennesker?

Det er åbenlyst at man kommer til at lære en masse nye mennesker at kende, hvis man tager på sprogrejse. Derfor bliver det hele bare sjovere, hvis man på forhånd er forberedt på at lære de andre at kende. Hvis man er typen, der altid glæder sig til at starte på en ny uddannelse eller et nyt arbejde, fordi man bare ikke kan vente med, at lære nogle nye mennesker at kende, så kan en sprogrejse absolut anbefales. Man lærer ikke bare nye mennesker at kende, man lærer nye mennesker fra forskellige dele af verden at kende.

Hvis man er en af dem, der har det bedst blandt mennesker man i forvejen kender, og har svært ved at åbne op overfor fremmede, er sprogrejse ikke så oplagt.
I så fald risikerer man, at komme til at være meget for sig selv, når der ikke er nogle arrangementer. Hvis man meget gerne vil på sprogrejse, er det ikke ensbetydende med, at man skal blive hjemme. I det tilfælde kan det være en god ide hjemmefra, at forberede sig på, at være lidt mere udadvendt end normalt. En anden god ide er, at vælge en lidt længere sprogrejse, hvis man vel og mærke har råd til det. Hvis man skal være afsted i lang tid, kan man nemmere tillade sig selv, at starte blødt ud i forhold til at socialisere sig.

Kan du lide at tilegne dig ny viden?

Tager man på sprogrejse, er det givet at man kommer til at tilbringe noget tid på skolebænken. Hvis man ikke bryder sig om det, er chancerne for at man løber sur i det, noget større. Hvis man bare har glædet sig til at få sommerferie fra skolen og undervisningen, så er det næppe det optimale valg. Hvis man til gengæld nyder at udvikle sig, og lære nye ting, så er en sprogrejse et rigtig godt valg. Udover at udvikle sine sprogegenskaber, er der også rigtig god mulighed for, at udvikle sin personlighed, specielt hvis det er første gang, man tager afsted i længere tid.

Kan du svare ubetinget ja til de to ovenstående, og har pengene til det, så kan det klart anbefales at kaste sig ud i en sprogrejse.