5 hyggelige efterårsaktiviteter du kan lave i Hillerød

Bliv oplyst om parkering i Hillerød

Når den varme sommer er ved at være ovre, og vi går kortere dage og ikke mindst koldere vejr i møde, kan det være svært at finde gejsten til at komme ud og få én på opleveren. Heldigvis er der ikke færre aktiviteter at give sig til ude i byen.

Tværtimod er der masser af aktiviteter i Hillerød, som er spændende og ikke mindst flottere om efteråret end om sommeren. I dette indlæg får du fem forslag til hyggelige aktiviteter, du kan lave i Hillerød dette efterår.

1. Besøg Nationalhistorisk Museum på Frederiksborg Slot

Beboere og besøgende af Hillerød er heldige at have Frederiksborg Slot i nærheden. Gennem alle årstider er dette et populært besøgssted, da det byder på en bred vifte af aktiviteter. Heriblandt er Det Nationalhistoriske Museum i dén grad et besøg værd med en stor samling af malerier og møbler, der fortæller over 500 års danmarkshistorie. Entréen er på 75,- kr. for voksne.

Adresse: Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot, 3400 Hillerød

2. Gåtur i barokhaverne og smuk udsigt Café Havehuset

Foruden sit majestætiske udseende, byder Frederiksborg Slot også på en fantastisk slotshave, der er blevet genskabt i nyere tid, med genåbning i 1996. I haverne kan man blandt andet se dronningens monogram, som er smukt udformet i tætklippede hække. Haven er især flot om efteråret, når bladende skifter farver.

Når du besøger barokhaverne, er det et must også at besøge Café Havehuset. Med sin centrale placering i slotshaverne, tilbyder caféen på en ideel udsigt over den smukke natur, som kan nydes med en god kop kaffe eller te samt lidt sødt til ganen.

Adresse: Rendelæggerbakken 2, 3400 Hillerød

3. Sejl en tur på slotssøen

I efterårsferien er det muligt at sejle en tur på Slotssøen med færgen M/F Frederiksborg. På turen kan du se Frederiksborg Slot på afstand, og desuden er det muligt at stå af ved de forskellige stop langs søen for at udforske de smukke naturområder til fods. Pris pr. person er 30,- kr. for en voksen.

Adresse: Torvet, 3400 Hillerød

4. Shop i Hillerød centrum

Centralt placeret i Hillerød er gågaden, som er omdrejningspunktet for shoppingmulighederne i byen. På gågaden kan du finde alt fra velkendte high-street mærker til små hyggelige specialbutikker.

Samtidig er der fra strøget adgang til det prisbelønnede SlotsArkaderne, som er et shoppingcenter, der byder på mere end 60 forskellige butikker, restauranter og en masse underholdning i løbet af året.

Til trods for sin centrale placering er det nemt at finde parkering i nærheden af gågaden og SlotsArkaderne. Læs mere om parkering i Hillerød her.

Adresse: Slotsgade, 3400 Hillerød

5. Besøg Hillerød Loppemarked

Er du mere til loppefund, afholdes Hillerød Loppemarked i sensommeren. Beliggende på Torvet med udsigt til Slotssøen er der garanteret flotte omgivelser, mens du går på jagt blandt de mange boder.

Desuden er loppemarkedet centralt beliggende, og du kan finde mange hyggelige restauranter i nærheden. Hvis du ikke finder noget, er der i øvrigt heller ikke langt til gågaden, hvor du er garanteret gode shoppemuligheder.

Adresse: Torvet, 3400 Hillerød